Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.
Inden vi går nærmere ind i de gældenden regler på området for at tage en MBA, er det for nogen måske meget godt at få slået fast, hvad det er, det drejer sig om. Kort sagt, så er en MBA (Master of business administration) en erhvervsøkonomisk lederuddannelse, der kræver minimum to års erhvervserfaring. Det er altså ikke noget man kan tage lige efter universitetet, eller hvor man nu har studeret, det er noget der kræver at man har været på arbejdsmarkedet i minimum to år.
Der findes MBA’er inden for mange forskellige felter, der passer til forskellige brancher. Du kan se et stort udvalg af MBA’er her
Det er da også de færreste der personligt betaler for en MBA, da en sådan typisk koster mellem 150.000 og en halv million, hvis man tager den her i landet, og ofte langt mere, hvis den skal tages i eksempelvis USA. Det er derfor i de fleste tilfælde, virksomheden der betaler langt størstedelen af gildet.
Virksomheden kan stille krav ved betaling
Hvis du får betalt en MBA sidder du sandsynligvis i en ledende stilling i en større virksomhed, da der er tale om en stor udgift for langt de fleste virksomheder. Der er derfor også mange virksomheder, der kræver at den ansatte skriver under på en fastholdelsesaftale i en række år, så virksomheden ikke risikere at have betalt en halv million for en uddannelse blot for at se medarbejderen forlader virksomheden og smutte over til en konkurrerende.
Bliver man beskattet af uddannelsen?
Selvom der er en meget konkret værdi af uddannelsen, og medarbejderen bliver mere værd på arbejdsmarkedet, efter at have gennemført uddannelsen, så bliver man som ansat ikke beskattet af uddannelsen. Der har været en tendens til at der er mange virksomheder der har lavet den lille finte, at lade medarbejderen gå ned i løn i den periode, hvor MBA’en læses, for at få finansieret uddannelsen. Efterfølgende vil medarbejderen gå tilbage på den normale løn, hvor der så ofte er aftalt en lønstigning på grund af de nye kompetencer der er kommet på bordet.
Medarbejderen har derfor en lønnedgang, der kan ses som en investering i egen fremtid, men sparer derfor også en god portion i beskatning. Skulle man selv betale for uddannelsen ville dette ske med penge efter skat, mens hvis man gør det via en lønnedgang, bliver man ikke beskattet, da virksomheden gerne må betale for uddannelse uden at beskatte medarbejderen.
At læse en MBA kan sidestilles med et fuldtidsstudie, og det kræver som tommelfingerregel at man afsætter i hvert fald 20 timer om ugen til det, hvilket naturligvis gør det svært at passe sit fuldtidsarbejde ved siden af, hvilket også er grunden til at mange accepterer at gå ned i løn mens MBA’en læses.
Du kan læse mere om reglerne på SKAT’s hjemmeside.
