Sådan indretter du et kontor i hjemmet

0
29

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Her får du en række gode tips til indretning af hjemmekontoret eller -arbejdspladsen, så du har de bedste forudsætninger for at kunne arbejde optimalt og produktivt. Læs eksempelvis, hvilken kontorstol du skal vælge, samt hvordan du sikrer en optimal belysning.

Sådan vælger du det rigtige arbejdsbord

Før du vælger, hvilket skrivebord der skal være på dit hjemmekontor, er det først og fremmest nødvendigt, at du vælger ét, der har den helt rigtige størrelse i forhold til dine arbejdsopgaver. Hvis ikke der er tale om et stort rum, kan du med fordel vælge en bordplade, som kan monteres på væggen, da det er med til at spare gulvplads.

Du kan typisk få skåret en bordplade efter mål hos din lokale trælast. Det skal monteres eller indstilles, så det er i albuehøjde, når du sidder ved det. Når det er i den højde, kan du lade dine underarme hvile på bordfladen, så du kan slappe af i din muskulatur. Vælg eventuelt et hæve-/sænkebord, som kan justeres, hvis du vil have de bedste arbejdsforhold.

Valg af kontorstol

Hvis du bruger hjemmekontoret i mange timer hver dag, bør du vælge en ergonomisk kontorstol. Det er en god idé at vælge en stol, der har et lille ryglæn, som passer til lænden. Hvis du vælger en kontorstol med stort ryglæn, vil det i mange tilfælde være spild af stof og polstring, som aldrig bliver brugt.

Belysning

Belysningen på dit hjemmekontor bør være kraftig, så du kan sidde og arbejde koncentreret. Det er samtidig med til at holde dig vågen, og hvis det er mørkt, kan du arbejde mere produktivt og fokusere på dine arbejdsopgaver.

Hvis ikke du ønsker, at hele rummet skal være lyst op, kan du vælge en mindre spotlampe, som kan stå ved siden af din arbejdsplads, så du kun har dit arbejdsområde oplyst. Du kan også vælge en med dæmpet belysning, hvis du ønsker, at det skal være lidt hyggeligt ud på de sene aftentimer.

EFTERLAD ET SVAR