Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Der er flere og flere ting der kører på abonnementer, hvor man betaler en fast månedlig pris for at få adgang til x. Vi har kendt det længe fra især idrætsklubber og fitnesscentre, hvor man har betalt et månedligt beløb for at kunne træne. Der er mange mennesker, der har et abonnement i et fitnesscenter, der er langt færre der bruger det.

Rent faktisk siger man, at fitnesscentrene lever af disse kunder, altså dem der betaler, man ikke dukker op. Sådanne abonnementer og tjenester er der mange af os der betaler for, uden reelt at bruge dem. Det kan være det omtalt fitnesscenter, men det kan også være en streamingtjeneste som Netflix, Viaplay eller noget helt andet.

Vi glemmer de små beløb

Der findes mange af disse små ting, som vi er hurtige til at glemme. Man kan sagtens komme til at tænke, at det jo kun er 100 kroner om måneden. Hertil skal man så huske på den helt store floskel – mange bække små. For 100 kroner om måneden bliver til over 1000 kroner om året, og har man et par stykker af denne slags løber det hurtigt op.

Tjek dit forbrug

Der er mange af disse tjenester, der ikke tjener sig hjem. Omvendt er der også mange, der rent faktisk også godt kan betale sig. Er du medlem af en tjeneste som Saxo Premium, kan du læse bøger helt gratis. Det kan du spare rigtig mange penge på, og du skulle reelt kun have købt en bog hver 3 måned, for at du kan spare penge på den måde. Det store spørgsmål er så, om du ville have købt en bog hver tredje mand.

Teoretisk besparelse

Der findes et begreb, der kan kaldes for teoretisk besparelse. Nemlig at man siger, at man faktisk har sparet x antal kroner. Disse kroner er kun sparet, hvis man rent faktisk havde købt det pågældende – ellers er der tale om en teoretisk besparelse, og dette giver ikke plus på kontoen.

EFTERLAD ET SVAR