Vi danskere bruger flere og flere penge online, og hvert år bliver der sat rekord for hvor mange penge der bliver brugt på e-handel. Tallet har nu rent faktisk oversteget 100 milliarder kroner, hvilket vidner en smule om vores online købelyst.

Desværre er der også rigtig mange, der bliver snydt, når de handler på online, fordi selvom der er langt flest ærlige webshops, så er der også en del brodne kar i branchen. En helt ny undersøgelse der går under navnet Ungeprofilundersøgelsen 2015, viser, at mere end hver tiende ung er blevet snydt, når det handler på nettet, helt præcist er tallet 11,9% af alle mellem 12 og 25 år.

Jakob Demant der er lektor i Sociologi ved Københavns Universitet, udtaler til MX i forbindelse med undersøgelsen, at der er rigtig mange i denne aldersgruppe, der ikke nødvendigvis har lært at håndtere hvordan man skelner en god webshop fra en dårlig.

E-Mærker kender problemet

Det er da heller ikke problem, der kommer bag på E-mærket, der er den officielle danske certificering for sikker nethandel. Toke Mølgaard der er kommunikationschef hos E-mærket udtaler sig til MX, at svindlen i mange tilfælde består i, at man køber en vare på nettet, men modtager en uhyre dårlig kopi af det man har bestilt.

Det hænger ofte sammen med, at de unge personer i denne aldersklasse, vil gerne have dyre designerting, men har ofte ikke nødvendigvis de økonomiske midler, og lader sig derfor lettere snyde at lidt for gode tilbud om Burberry jakker, Louis Vuitton tasker og dyre Hérmes bælter. De kan derfor ofte være lettere at lokke med meget gode tilbud, der er lidt for gode til at være sande.

Der gøres meget for at stoppe dette svindleri, men selvom E-mærket kæmper ne hård kamp, skal der mere til. En stor del af svindlen foregår nemlig fra udenlandske webshops, hvor E-mærket har svært ved at gøre noget.

Det handler i større grad om oplysning, og at især de unge (og måske ældre), skal få en bedre forståelse for, hvordan man spotter en god webshop fra en falsk.

Hvis du vil vide om, kan du her læse alt om det danske e-mærke

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR